Om dette arrangement
Litterær idrætsvandring i Greve
I Greve Kommune spiller foreningsidrætten er meget stor rolle og de ses tydeligt i Greve By, hvor der både er svømmehal og idrætscenter indenfor 1,5 kilometer. Ved denne vandring læser vores litteraturformidler op af skønlitteratur med fokus på idræt og sportslige udfoldelser.
Vi mødes udenfor Greve Svømmehal ved fyraftenstid, torsdag d. 18. april kl. 16, og går en rute hen forbi Greve Idrætscenter og tilbage igen. Undervejs holdes pauser, hvor litteraturformidleren læser højt fra passende tekster. Vi slutter turen igen ved svømmehallen klokken ca. 17.30.
Igennem litteraturen vil vi lade os gennemstrømme af almenmenneskelige følelser som fx svigt, afmagt, optimisme og sammenhold. Undervejs er der mulighed for at tale sammen om, hvad tekstuddragene og omgivelserne gør ved os, eller blot at mærke efter i kroppen i stilhed, imens vi går videre.
Turen vil være på lidt over 3 kilometer, så du skal kunne tilbagelægge sådan en strækning i roligt tempo for at deltage. Husk de gode sko, drikkelse og spiseligt ved behov.